Skriv livshistorien.
Bevar familiehistorien.

Begynd med det, I allerede har

En livshistorie behøver ikke begynde med fødselsdatoen eller være færdig fra første forsøg. Vælg et minde, personen har lyst til at fortælle om. Det kan være et barndomshjem, et arbejde eller en ganske almindelig søndag. Skriv ned undervejs, eller spørg om lov til at optage samtalen, så I kan lytte igen.

Livskronikken indgår som en naturlig del af jeres digitale mindearkiv, sammen med fotos, breve og eventuelt stemmen.

10 spørgsmål til forældre og bedsteforældre

Vælg to eller tre spørgsmål til den første samtale. Giv plads til pauser, og lad personen springe spørgsmål over. Spørg gerne: “Kan du fortælle om en bestemt dag?”

1. Hvordan så dit barndomshjem ud, og hvad husker du bedst fra det?
2. Hvem tilbragte du mest tid med som barn, og hvad lavede I sammen?
3. Hvilke traditioner eller retter var særlige i din familie?
4. Hvad drømte du om, da du var ung?
5. Hvordan var dit første arbejde, og hvad lærte du af det?
6. Hvilket venskab har betydet meget for dig?
7. Hvordan mødte du en person, der blev vigtig i dit liv?
8. Hvilken beslutning ændrede retningen i dit liv?
9. Hvilket helt almindeligt øjeblik husker du med glæde?
10. Hvad vil du gerne fortælle de næste generationer?

Hvis personen ikke selv kan fortælle, kan familien bruge spørgsmålene som udgangspunkt. Notér, hvem hvert minde kommer fra, så forskellige perspektiver bliver bevaret.

Sådan samler I fotos, breve og fortællinger

1. Vælg en lille begyndelse. Find fem billeder, et brev eller én historie. I behøver ikke sortere hele familiens materiale først.
2. Skriv konteksten ned. Hvem er på billedet? Hvor og omtrent hvornår blev det taget? Hvem fortalte historien? Markér årstal som omtrentlige, når I er usikre.
3. Lav digitale kopier. Scan eller fotografér breve og billeder i godt lys. Gem originalfilerne sammen med jeres noter, og behold de fysiske originaler.
4. Saml minderne i temaer. Barndom, ungdom, arbejde og familieliv kan være en enkel opdeling. Et særligt sted eller en tradition kan også få sit eget kapitel.
5. Læs fortællingen sammen. Ret navne og datoer, og skeln mellem dokumenterede oplysninger og familiens erindringer. Udfyld ikke huller med gæt.
6. Gem en ekstra kopi. Opbevar materialet mere end ét sted, og aftal, hvem i familien der skal have adgang. Spørg om lov, før private breve eller optagelser deles.

Fra et enkelt minde til et kapitel

Her er et opdigtet eksempel. Fortællingen bygger kun på oplysningerne i noten — der er ikke tilføjet dialog eller nye hændelser.

Familiens note

“Tina fortæller, at hendes far Erik lavede pandekager om søndagen. Hun hjalp med at røre dejen. Familien spiste ved køkkenbordet.”

Et kort afsnit i livshistorien

“I Tinas minder om sin far Erik har søndagene i køkkenet en særlig plads. Han lavede pandekager, mens hun hjalp med at røre dejen. Bagefter samledes familien ved køkkenbordet. Det er et af de hverdagsøjeblikke, hun husker fra deres liv sammen.”

Et kapitel kan samle flere sådanne minder. Bevar personens egne udtryk, og gør det tydeligt, hvis to familiemedlemmer husker noget forskelligt.

Sådan hjælper Rimoria med livshistorien

I sender det materiale, I har — breve, mundtlige historier, fotos med kontekst. Rimorias team samler det til en gennemarbejdet livskronik, opdelt i kapitler, som hele familien kan læse og vende tilbage til.

Ofte stillede spørgsmål

Klar til at bevare familiehistorien?